DM i Fladfisk 2018
Fredag den 22. juni kl. 12.00 åbnes der op for tilmeldingen til DM i Fladfisk 2018 på Onsevig Havns hjemmeside, arrangementet afholdes den 8.-9. september 2018 fra Onsevig Havn på Lolland.

Thomas Stoffer med en fin rødspætte til DM i Fladfisk 2017
Onsevig Havn skriver på deres hjemmeside:
DM i Fladfisk startede i 2010, det er dermed 9. gang der afholdes DM i Fladfisk. Stævnet har stor opbakning fra hele Danmark med både (ikke deltagere) hjemhørende på ca. 90 postnumre og dermed det fiske stævne i Danmark med bredest deltagelse. Her er både fra Frederikshavn til Gedser og Dragør til Esbjerg. I Onsevig er vi stolte over at det foregår lige hos os, hvilket dog nok er naturligt, da vi er omgivet af Danmarks bedste fladfiskefarvand.
Der vil i år være to ændringer ved tilmeldingen:
- Der skal betales online, dvs. tilmeldingen er først registreret hos os, når der er betalt
- Der vil være let skærpet sikkerhedskrav
Du kan følge DM i Fladfisk på deres Facebookside, og se videoer fra Onsevig Fladfiske Akademi, hvor du bl.a. kan se, hvordan du kan flå/fileter en fladfisk, hvordan du fanger en pighvar/slethvar og meget mere her.
Igen i år vil der være deltagelse fra NJSK [Nordjysk Småbådsklub].
LÆS OGSÅ: Er du klar til klubkampen JSK vs NJSK?
LÆS OGSÅ: Makrel Festival 2018