NJSK Havkonkurrence – vi prøver igen!

Opdateret søndag den 2. juni kl. 16.00.

ALLE kan nu tilmelde sig til NJSK Havkonkurrence – gå direkte til tilmeldingssiden her – eller se en samlet oversigt over konkurrencen her.


Vejret drillede desværre Havkonkurrence i weekenden lørdag den 25. og søndag den 26. maj, og vi måtte aflyse hele arrangementet! Men grundet en helt fantastisk opbakning fra sponsorer, samarbejdspartnere, hjælpere og ikke mindst de 100 tilmeldte teams (250 personer), er vi klar med en ny dato til NJSK Havkonkurrence 2019 fra Hirtshals!

NJSK Havkonkurrence vil blive gennemført – såfremt vejret er med os denne gang – lørdag den 22. juni fra kl. 08.15 til søndag den 23. juni kl. 13.15 – i alt 29 timers fisketid hvis alle timer udnyttes. 

Vi har kun dette ene “skud i bøssen” tilbage, da det ikke er muligt for os at afholde arrangementet i andre weekender, inden sommerferien, andre konkurrencer etc. sætter ind.

TILMELDING

Lasse R. Hansen, NJSK’s super gode IT-mand, har rodet lidt med vores hjemmesidesystem, så derfor har vi mulighed for at påskønne de tidligere 100 tilmeldte teams – tak for det Lasse!

Det betyder, at de 100 teams der var tilmeldt til den aflyste Havkonkurrence, vil få et lille forspring. Konkret betyder det, at de 100 teams vil modtage en mail og SMS søndag den 2. juni kl. 10.00, hvor de kan tilmelde sig på ny, ved at følge det tilsendte link i mailen eller SMS’en.

De teams der var på ventelisten, og de teams der meldte afbud, vil søndag den 2. juni kl. 15.00 modtage samme mail og SMS, hvor de ligeledes har mulighed for at tilmelde sig.

Søndag den 2. juni kl. 16.00 åbnes der op for tilmelding for alle til de resterende pladser.

OVERSIGT OVER TILMELDINGSTIDER SØNDAG DEN 2. JUNI

  • Kl. 10.00 – De 100 teams der var tilmeldt til den aflyste Havkonkurrence, vil modtage en mail og SMS med link til tilmelding
  • Kl. 15.00 – De teams der var på ventelisten, og de teams der meldte afbud til den aflyste Havkonkurrence, vil modtage en mail og SMS med link til tilmelding
  • Kl. 16.00 – Alle kan tilmelde sig de resterende pladser på hjemmesiden under Tilmelding

Det tilmeldingslink der sendes pr. mail og SMS til Skipper søndag den 2. juni er personligt, og må på ingen måde videregives til andre eller deles på Facebook o.l. Overtrædelse vil medføre diskvalifikation fra Havkonkurrencen.

Skulle man ikke modtage tilmeldingslinket pr. mail eller SMS på ovenstående tider, så kontakt Sune på tlf. 2970 2587 om søndagen.

Ønsker du at tilmelde dig som hjælper til Havkonkurrencen, så kan det ske under “Hjælper Tilmelding” – alt hjælp er mere end velkommen!

Jeg håber, at vi igen kan samle 100 teams til en fantastisk Havkonkurrence med præmier for over 170.000,00 kr. – og tro det eller ej, men der er flere sponsorpræmier på vej! Se de mange flotte præmier fra de fantastiske sponsorer her.

SE EN SAMLET OVERSIGT OVER HAVKONKURRENCEN HER

 

EN STOR TAK TIL SAMTLIGE SPONSORER TIL NJSK HAVKONKURRENCE 2019!

Klik på den enkelte sponsor for at besøge deres hjemmeside.

Det er GRATIS at være medlem af NJSK – vi har ingen kontingent o.l.! Du melder dig blot ind i vores Facebookgruppe her, så er du medlem på lige vilkår med alle andre. Alle er velkommen i NJSK, uanset hvilken landsdel man kommer fra! Har du ikke Facebook, så er du naturligvis stadigvæk velkommen til at deltage i vores arrangementer.

På vegne af NJSK [Nordjysk Småbådsklub]

Sune Andersen tlf. 2970 2587
E-mail: njsk@njsk.dk

NJSK Hjemmeside
NJSK Facebookside
NJSK Køb, Salg og Auktion
NJSK YouTube Kanal