Tilmelding til NJSK Havkonkurrence åbner

Opdateret mandag den 13. marts…

Så er der åbnet op for tilmelding til NJSK Havkonkurrence 2017.

Startskuddet til NJSK Havkonkurrence 2017 lyder lørdag den 20. maj kl. 08.15 og slutter søndag den 21. maj kl. 14.15 – i alt 30 timers fisketid, hvis alle timer udnyttes.

NJSK Havkonkurrence vil i år være en Team konkurrence, og koster kr. 50,00 pr. person der deltager i Teamet. Havkonkurrencen tilgodeser både dem der sejler langt til havs, og dem der fisker kystnært. Der er i år plads til 100 småbåde efter “først til mølle-princippet”.

NJSK har afholdt et godt og konstruktivt møde med Hirtshals Havn samt Hjørring kommune, hvor alle parter var enige om at fortsætte det gode samarbejde. Derfor indgår NJSK endnu engang som aktør i Naturmødet om fredagen, hvor interesserede kan se de mange småbåde der begynder at ankomme, og få et par “rigtige” lystfiskerhistorier med på vejen. Desuden kan det anbefales, at møde op på Hirtshals mole lørdag morgen, for at nyde synet af de mange småbåde der stævner ud, når startskuddet lyder.

Igen i år vil der være gratis rundstykker lørdag og søndag morgen, sponsoreret af KonditorBager Højene, Hjørring, v/Ole Pedersen samt mulighed for at tilkøbe aftensmad lørdag.

ALLE båd-, motor-, marine-, grejforhandlere o.l. er velkommen med en stand i NJSK teltet om fredagen fra kl. 15.00-20.00 – kontakt blot Thomas Kolmorgen eller Sune Andersen for nærmere aftale.

Yderligere information, regelsæt, program, tilmelding etc. kan ses på NJSK’s hjemmeside under “NJSK Havkonkurrence 2017” eller ved at følge linket her.

Herunder ses nogle af vinderfiskene fra 2016 – klik på billedet, for at se det i stor størrelse. Største vægt på Torsk, Team Bestfishing.dk, Rafal Wysocki – 10,74 kg. Største vægt på Lange, Team Fishingtours.dk, Peter Enghoff Olsen – 18,74 kg. Største vægt på Rødspætte, Team Wilma, Morten Gaust – 1,54 kg.

NJSK [Nordjysk Småbådsklub] er stiftet på Facebook i november 2014 af Thomas Kolmorgen. I februar 2015 kom Sune Andersen med som kompagnon. NJSK er drevet på frivillig basis og er gratis at være medlem af.

NJSK har i dag over 1800 medlemmer fra nær og fjern, og der kommer stadig mange nye til. I NJSK afholdes der klubaften den sidste torsdag i hver måned ved Agri College Nordjylland, Aalborg, hvor man kan makke med sin båd, motor og trailer samt lave pirke, forfang og andre småbådsrelaterede ting. Derudover afholder NJSK løbende arrangementer og konkurrencer, hvilke klubben som udgangspunkt forsøger at holde omkostningsfri for medlemmerne, takket være de mange sponsorer, der, sammen med medlemmerne, er fundamentet for den frivillige klub. Derfor opfordrer NJSK også medlemmerne til at bakke op om de sponsorer, der støtter klubben.

Hvordan bliver jeg medlem af NJSK? Du melder dig ind i NJSK Facebookgruppe her. Når du har meldt dig ind i Facebookgruppen, så er du medlem på lige fod med alle andre. Husk – det er ganske GRATIS at være medlem af NJSK!

Selvom du ikke er fra det nordjyske, så er du stadigvæk mere end velkommen til at melde dig ind i NJSK!

På vegne af NJSK [Nordjysk Småbådsklub]

Thomas Kolmorgen tlf. 4091 5502
Sune Andersen tlf. 2970 2587

E-mail: njsk@njsk.dk
NJSK hjemmeside: https://www.njsk.dk
NJSK Facebookside: https://tinyurl.com/h62oe3l