Foredrag om 12V strøm i båden samt præsentation af CZone
Torsdag den 27. februar til NJSK Klubaften får vi besøg af Claus Møller Sørensen fra MarineXperten i Frederikshavn, som denne aften vil gøre os lidt klogere på 12V strøm i båden.
Der rejser sig ofte mange spørgsmål, når man skal installere eller arbejde med 12V strøm i båden – fx hvilket 12V batteri skal jeg bruge, hvilke kabelsko, hvor mange kvadrat skal ledningerne være på, skal jeg bruge sikringsboks, hvordan undgår jeg at overbelastet 12V systemet, hvordan vedligeholder og lader jeg bedst mit 12V batteri osv. osv. osv. – der er rigtig mange ting at forholde sig til, så man får et sikkert og forsvarligt 12V system i båden. Claus vil denne aften guide os igennem de mest væsentlige emner omkring 12V strøm i båden.
Desuden vil Claus præsentere og demonstrere CZone, som er fuld ud kompatible med langt de fleste plottere, hvor du bl.a. kan få virtuelle knapper på din skærm til at styre fx lys, lanterner, lænsepumpe, køleskab etc. i båden – se video om CZone her.
DATO, TID OG STED:
Arrangementet finder sted torsdag den 27. februar fra kl. 18.30 ved Agri College Nordjylland, Struervej 70, 9220 Aalborg.
PROGRAM:
- Kl. 18.30-19.30 – Pølsevognen er åben
- Kl. 18.30-19.30 – Se den opgraderet båd fra Team LIMO Fishing
- Kl. 19.30-21.30 – 12V strøm i båden og præsentation af CZone
- KL. 22.00 – Tak for i aften
Både før, under og efter foredraget vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Claus.
FORPLEJNING:
NJSK’s berømte pølsemand Palle Knudsen er som altid klar med pølsevognen fra kl. 18.30, samt der kan købes kaffe, the, øl og vand under hele arrangementet.
PRIS & TILMELDING:
Arrangementet er gratis at deltage i, der er ingen tilmelding, så bare mød op. Alle er velkommen – uanset “medlemskab” af Nordjysk Småbådsklub eller ej!
Husk: Det er GRATIS at være medlem af NJSK – vi har ingen kontingent o.l. Du melder dig blot ind i vores Facebookgruppe her, så er du medlem på lige vilkår med alle andre. Alle er velkommen i NJSK, uanset hvilken landsdel man kommer fra. Har du ikke Facebook, så er du naturligvis stadigvæk velkommen til at deltage i vores arrangementer.
LÆS OGSÅ: Artikel om NJSK i medlemsbladet “Fritidssejleren” fra DFU
LÆS OGSÅ: Støt videnskabelig mærkning af blåfinnede tun i dansk farvand
På vegne af NJSK [Nordjysk Småbådsklub]
Sune Andersen tlf. 2970 2587
E-mail: njsk@njsk.dk
NJSK Hjemmeside
NJSK Facebookside
NJSK Køb, Salg og Auktion
NJSK YouTube Kanal