Bestilling af is-kort til Hirtshals
Nordjysk Småbådsklub har lavet en aftale med fiskernes fiskesortering i Hirtshals, hvor klubmedlemmer har mulighed for at købe et is-kort, og derved kan hente is til køleboksen 24/7 året rundt til fisketuren ud fra Hirtshals.

For- og bagside af is-kortet
Tak for samarbejdsaftalen til fiskernes fiskesortering i Hirtshals samt de fine is-kort produceret af 2MARK-IT.
REGLER FOR BRUG AF IS-KORT
- Is-kortet er personligt og til medlemmer af NJSK
- Is-kortet må ikke lånes ud til naboer, venner o.l.
- Der må hentes is til køleboksen før og under fiskeriet samt til hjemturen, så fangsten kan holdes kølig
- Det er ikke tilladt at hente is til familiefesten eller andre forhold der ikke vedr. fiskeri ud fra Hirtshals
- Is-kortet skal fremvises ved forlangende, der er altid medarbejdere fra fiskernes fiskesortering i området 24/7
- Skiltning med parkeringsforbud, indkørsel forbudt etc. skal til enhver tid overholdes
- Medarbejderne fra fiskernes fiskesortering bestemmer suverænt på området, deres anvisning skal til enhver tid respekteres samt overholdes
- Brud på ovenstående kan medføre bortvisning, inddragelse af is-kort samt vores favorable aftale med fiskernes fiskesortering kan blive opsagt
PRIS OG BESTILLING AF IS-KORT
- Is-kortet koster kr. 175,00 inkl. porto for resten af 2020 samt hele 2021
- Købes is-kortet til og med den 30. juni 2021 er prisen 175,00 kr. inkl. porto (årskort)
- Købes is-kortet fra den 1. juli 2021 og til resten af 2021 er prisen 100,00 kr. ink. porto (halvårskort)
- I december måned 2021 vil der være mulighed for at forlænge sit is-kort til sæson 2022, hvor der kan købes en lille 2022 label og sættes på sit eksisterende is-kort
- Bliver is-kortet væk eller går i stykker, kan der købes et erstatnings is-kort til 50,00 kr. inkl. porto
- Erstatnings is-kort skal bestilles via mailen njsk@njsk.dk med opgivelse af fulde navn, adresse samt tlf.nr.
- Alt overskud vedr. is-kortet går til arrangementer i NJSK-regi
- Is-kortet kan bestilles her
KORTOVERSIGT HIRTSHALS
- Slæbested/rampen
- Auktionskajen hvor der står kar med is. Det er tilladt at lægge til med båden og hente is
- Fiskernes fiskesortering hvor der er døgnåbent, hvis der skulle mangle is i karene
Husk: Det er GRATIS at være medlem af NJSK – vi har ingen kontingent o.l.! Du melder dig blot ind i vores Facebookgruppe her, så er du medlem på lige vilkår med alle andre. Alle er velkommen i NJSK, uanset hvilken landsdel man kommer fra! Har du ikke Facebook, så er du naturligvis stadigvæk velkommen til at deltage i vores arrangementer.
På vegne af NJSK [Nordjysk Småbådsklub]
Sune Andersen tlf. 2970 2587
E-mail: njsk@njsk.dk
NJSK Hjemmeside
NJSK Facebookside
NJSK Køb, Salg og Auktion
NJSK YouTube Kanal