NJSK Havkonkurrence 2020 aflyses
Opdateret søndag den 19. juli 2020.
Nedenstående information er udsendt til alle skippere, hjælpere m.fl. søndag den 19. juli 2020:
Hej alle!
Du modtager denne mail, da du enten er tilmeldt NJSK Havkonkurrence, er på ventelisten, er hjælper eller har meldt afbud.
Vi har i maskinrummet taget den beslutning, at NJSK Havkonkurrence 2020 aflyses grundet hele situationen omkring COVID-19.
Det er mit ansvar som arrangør, at forsamlingsforbuddet og ikke mindst ALLE de regler samt retningslinjer der er omkring COVID-19 bliver overholdt 100%, og det kan jeg ikke på nuværende tidspunkt, da vi vil være imellem 250-350 mennesker samlet – derfor denne beslutning om aflysning.
Jeg havde håbet på at regler, retningslinjer m.m. vil blive lempet yderligere (hurtigere), som det skete for noget tid siden, men det er der pt. ikke udsigt til.
Som der står i regelsættet: Aflyses konkurrencen helt torsdag den 13. august grundet dårligt vejr eller pga. COVID-19, så overgår alle præmierne til næste år eller andre arrangementer i NJSK-regi, samt alle tilmeldte teams får pengene retur. Tilbagebetalingen af pengene starter i morgen mandag den 20. juli, og vil strække sig over den næste uges tid (grundet max grænse på MobilePay vil det tage ca. en uge). De sponsorer der ønsker deres præmier retur, vil naturligvis få det.
Jeg håber, at alle får en rigtig god sommer, og så må vi se, hvad fremtiden bringer af arrangementer i NJSK-regi – lige nu skal der slappes af og holdes sommerferie!
God sommer til jer alle!
Det er GRATIS at være medlem af NJSK – vi har ingen kontingent o.l.! Du melder dig blot ind i vores Facebookgruppe her, så er du medlem på lige vilkår med alle andre. Alle er velkommen i NJSK, uanset hvilken landsdel man kommer fra! Har du ikke Facebook, så er du naturligvis stadigvæk velkommen til at deltage i vores arrangementer.
På vegne af NJSK [Nordjysk Småbådsklub]
Sune Andersen tlf. 2970 2587
E-mail: njsk@njsk.dk
NJSK Hjemmeside
NJSK Facebookside
NJSK Køb, Salg og Auktion
NJSK YouTube Kanal
Opdateret søndag den 10. maj 2020.
Nedenstående information er udsendt til alle skippere og hjælpere søndag den 10. maj 2020:
Hej Skipper og hjælpere!
Du modtager denne mail, da du er på startlisten, ventelisten eller er tilmeldt som hjælper til NJSK Havkonkurrence.
Vi har i maskinrummet besluttet, at vi rykker NJSK Havkonkurrence til lørdag den 15. og søndag den 16. august 2020 (uge 33), hvilket er vores sidste skud i bøssen!!!!!
Alle præmierne overgår jf. regelsættet til den nye dato, samt alle tilmeldte teams bliver automatisk overflyttet til denne dato. De teams der ikke kan deltage, vil få pengene retur. Skulle der blive ledige pladser til den nye dato, vil der blive tilmelding til de resterende pladser, når de teams der er på ventelisten har fået tilbuddet om deltagelse.
Der er i øjeblikket pga. Coronavirus forbud mod store forsamlinger. Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum den 31. august – forsamlingsforbuddet vil blive genvurderet ved overgangen mellem hver enkelt fase for genåbning af Danmark – kilde.
Det er vigtigt at understrege, at vi i NJSK til enhver tid vil følge regeringens og myndighedernes regler og anvisninger, det skal der ikke herske det mindste tvivl om!
Hvad så nu?
Hvis du ikke kan deltage i NJSK Havkonkurrence lørdag den 15. og søndag den 16. august, tilbagebetales alle pengene. Alle teams har til og med søndag den 14. juni, hvor alle pengene returneres, derefter er reglerne gældende jf. regelsættet.
Torsdag den 13. august kl. 13.30 tages den endelige beslutning, om vejret ser forsvarligt ud til gennemførelse af konkurrencen. Aflyses konkurrencen helt torsdag den 13. august grundet vejret, overgår alle præmierne til næste år, samt alle tilmeldte teams får pengene retur. Aflyses konkurrencen helt, grundet forbud mod store forsamlinger (COVID-19), vil alle tilmeldte teams ligeledes få pengene retur!
De hjælpere der er tilmeldt hjælperlisten, de vil blive kontaktet pr. mail i næste uge, så de har mulighed for at tilmelde sig til den ny dato.
HUSK! Afbud, ændringer o.l. skal meddeles pr. mail til njsk@njsk.dk med angivelse af startnummer, og de ændringer der måtte være – startnummer kan ses her.
SE OGSÅ: Samlet oversigt over NJSK Havkonkurrence 2020
LÆS OGSÅ: Artikel om NJSK i medlemsbladet “Fritidssejleren” fra DFU
LÆS OGSÅ: Støt videnskabelig mærkning af blåfinnede tun i dansk farvand
Det er GRATIS at være medlem af NJSK – vi har ingen kontingent o.l.! Du melder dig blot ind i vores Facebookgruppe her, så er du medlem på lige vilkår med alle andre. Alle er velkommen i NJSK, uanset hvilken landsdel man kommer fra! Har du ikke Facebook, så er du naturligvis stadigvæk velkommen til at deltage i vores arrangementer.
På vegne af NJSK [Nordjysk Småbådsklub]
Sune Andersen tlf. 2970 2587
E-mail: njsk@njsk.dk
NJSK Hjemmeside
NJSK Facebookside
NJSK Køb, Salg og Auktion
NJSK YouTube Kanal
Udsendt søndag den 12. april 2020.
NJSK Havkonkurrence som er fuld booket med de maximale 100 teams, skulle have fundet sted lørdag den 23. maj og søndag den 24. maj, men udskydes.
Coronavirus bestemmer i øjeblikket desværre dagsorden i Danmark og resten af verden. Vi har derfor i maskinrummet besluttet, at vi i første omgang udskyder Havkonkurrencen til reservedatoen lørdag den 20. juni og søndag den 21. juni velvidende, at vi muligvis kommer til at rykke datoerne igen, afhængig af de fremtidige meldinger fra regeringen og de forskellige myndigheder.
Der er i øjeblikket pga. Coronavirus forbud mod store forsamlinger gældende til og med august, men definitionen (antal personer) på “store forsamlinger” er endnu ukendt. Forsamlinger på mere end 10 personer er ikke tilladt, og er gældende til og med den 10 maj, men hvad der sker derefter ved ingen endnu.
Vores mål er, at vi vil afholde NJSK Havkonkurrence i år, når/hvis det bliver muligt. Bliver reservedatoen i juni rykket, så går vi efter en dato i august eller september, afhængig af hvad regeringen og de forskellige myndigheder melder ud vedr. forsamlinger. Datoen vil blive offentliggjort, når vi ved, om det er muligt at gennemføre i juni eller ej.
Alle præmierne overgår jf. regelsættet til den nye dato, samt alle tilmeldte teams bliver automatisk overflyttet til denne dato. De teams der ikke kan deltage på reservedatoen vil få pengene retur, det samme gør sig gældende, hvis datoen bliver rykket igen til august eller september! Skulle der blive ledige pladser til reservedatoen, vil der blive tilmelding til de resterende pladser, når de teams der er på ventelisten har fået tilbuddet om deltagelse.
De samarbejdspartnere der endnu ikke er kontaktet vil blive kontaktet efter påske.
Det er vigtigt at understrege, at vi i NJSK til enhver tid vil følge regeringens og myndighedernes regler og anvisninger, det skal der ikke herske det mindste tvivl om!
SE OGSÅ: Samlet oversigt over NJSK Havkonkurrence 2020
LÆS OGSÅ: Artikel om NJSK i medlemsbladet “Fritidssejleren” fra DFU
LÆS OGSÅ: Støt videnskabelig mærkning af blåfinnede tun i dansk farvand
Det er GRATIS at være medlem af NJSK – vi har ingen kontingent o.l.! Du melder dig blot ind i vores Facebookgruppe her, så er du medlem på lige vilkår med alle andre. Alle er velkommen i NJSK, uanset hvilken landsdel man kommer fra! Har du ikke Facebook, så er du naturligvis stadigvæk velkommen til at deltage i vores arrangementer.
På vegne af NJSK [Nordjysk Småbådsklub]
Sune Andersen tlf. 2970 2587
E-mail: njsk@njsk.dk
NJSK Hjemmeside
NJSK Facebookside
NJSK Køb, Salg og Auktion
NJSK YouTube Kanal