NJSK Julefrokost

Så er det ved at være tid til den årlige julefrokost i NJSK!

Jeg håber, at vi endnu engang kan samle en flok glade NJSK’er til en hyggelig aften, hvor der udover god mad og hygge vil være tun foredrag, konkurrencer og kæmpe pakkeleg! Har du lyst til at tage din kone eller kæreste med, så er du mere end velkommen til det.

DATO OG TID:
Torsdag den 31. januar 2019 kl. 18.30.

STED:
Agri College Nordjylland, Struervej 70, 9220 Aalborg.

PRIS OG TILMELDING:
Prisen er kr. 225,00 pr. person og dækker ALT denne aften – mad, drikkevarer, pakkeleg, underholdning etc. Sidste frist for tilmelding og indbetaling er tirsdag den 29. januar kl. 18.00 (der er lukket for tilmelding).

FORPLEJNING:
Der er fri øl, sodavand, snaps, kaffe og the hele aftenen – alt sammen er med i prisen!

  • Forret: Hjemmelavet marineret sild, rugbrød og karrysalat
  • Hovedret: Helstegt pattegris, glaseret svinekam, stegt medister, frikadeller, brune kartofler, alm. kartofler, brun sovs, rødkål, asier, chips og Vendsyssel grønlangkål
  • Dessert: Risalamande med kirsebærsauce samt to mandelgaver dertil

UNDERHOLDNING:
Der vil være tun foredrag, konkurrencer samt KÆMPE pakkeleg!

Claus med en kæmpe tun og “Mærkebåden”. Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Claus Møller Sørensen fra MarineXperten, som de sidste to år har deltaget i DTU’s tunmærkningsprojekt fra Skagen, fortæller om fiskeriet efter de store tun. Der blev i 2018 fanget, mærket og genudsat ikke mindre end 91 tun under mærkningsprojektet. Der vil blive vist videoklip og billeder under foredraget, samt Claus medbringer lidt forskelligt grej som bliver brugt til at fange de store tun med.

Hans Ole Sørensen fra “Second Wind”, som på andet år var “Mærkebåd” under DTU’s tunmærkningsprojekt fra Skagen, fortæller om mærkning af tun og genudsætning.

PROGRAM:
Kl. 18.00-18.30 – Døren åbnes
Kl. 18.30-20.30 – Julefrokost inkl. konkurrencer
Kl. 20.30-21.30 – Tun foredrag
Kl. 21.30-22.00 – Risalamande m/mandelgaver
Kl. 22.00-22.30 – Kæmpe pakkeleg
Kl. 22.30 – Tak for i aften

Alle der deltager i NJSK Julefrokost får en GRATIS billet til BOAT SHOW i Fredericia! Billetten er gældende til torsdag den 28. februar og har en værdi af kr. 110,00.

Husk: Det er GRATIS at være medlem af NJSK – vi har ingen kontingent o.l.! Du melder dig blot ind i vores Facebookgruppe her, så er du medlem på lige vilkår med alle andre. Alle er velkommen i NJSK, uanset hvilken landsdel man kommer fra! Har du ikke Facebook, så er du naturligvis stadigvæk velkommen til at deltage i vores arrangementer.

På vegne af NJSK [Nordjysk Småbådsklub]

Sune Andersen tlf. 2970 2587
E-mail: njsk@njsk.dk

NJSK Hjemmeside
NJSK Facebookside
NJSK Køb, Salg og Auktion
NJSK YouTube Kanal