Starten går lørdag til klubkampen JSK vs NJSK

Lørdag den 11. august lyder startskuddet fra Rønnerhavnen Frederikshavn, hvor den første klubkamp mellem JSK [Jysk Småbådsklub] og NJSK [Nordjysk Småbådsklub] finder sted – 33 teams deltager i klubkampen.

Arrangørerne bag klubkampen JSK vs NJSK Henrik Petersen (JSK), Bruno Kirkegaard (JSK), Sune Andersen (NJSK) og Morten Christensen (JSK) ser frem til en hyggelig weekend og dyst.

Der er torsdag aften kl. 20.00 udsendt mail til samtlige skippere, da der i regelsættet bl.a. står:

Torsdag den 9. august kl. 20.00 tages den endelige beslutning, om vejret ser fint ud til gennemførelse af klubkampen. Viser det sig, hvilket vi naturligvis ikke håber på, at der ikke er havvejr lørdag, så tilbagebetales alle pengene til skipper – men siges der først GO, så kører “maskineriet”!

Selv om prognoserne har skifte frem og tilbage de seneste dage, ser det ud til nu – ifølge DMI, FCOO, YR etc. – at der sker et markant skift i vind og bølgehøjde lørdag trods kraftig blæst fredag. Derfor er beslutningen fra JSK og NJSK, at konkurrencen gennemføres som planlagt. Der tages dog forbehold for, at konkurrencen kan afkortes eller aflyse på selve dagen, såfremt vejret pludselig skifter, hvilket samtlige skippere informeres om til det obligatoriske skippermøde lørdag morgen, hvis det skulle ske.

Har man lyst til at kigge forbi og sige hej eller overvære starten, indvejningen m.m. lørdag, så er programmet som følgende:

PROGRAM:

Adresse: Rønnerhavnen, Nordre Strandvej 40, 9900 Frederikshavn.

Fredag den 10. august:
Kl. 15.00-22.00 – Indtjekning er åben ved klubhuset/Stævnekontoret
Kl. 15.00-22.00 – Både sættes i vandet fra rampen
Kl. 18.00 – Vi tænder op i grillen (gasgrill på fast og ikke-brændbart underlag), hvor medbragt mad kan grilles

Lørdag den 11. august:
Kl. 05.00-07.00 – Indtjekning er åben ved klubhuset/Stævnekontoret
Kl. 05.00-07.00 – Is til køleboksen kan hentes ved klubhuset/Stævnekontoret
Kl. 05.00-07.00 – Både sættes i vandet fra rampen
Kl. 06.00-07.00 – Gratis kaffe og rundstykker
Kl. 06.30 – Skippermøde og udlevering af sikkerhedsbrik ved klubhuset/Stævnekontoret
Kl. 07.00 – Startskuddet lyder fra Rønnerhavnen
Kl. 15.00-18.00 – Pølsevognen v/Palle Knudsen er åben ved klubhuset/Stævnekontor
Kl. 15.00-16.30 – Indvejning af fisk ved klubhuset/Stævnekontor
Kl. 16.00 – Senest indlevering af sikkerhedsbrik ved klubhuset/Stævnekontoret
Kl. 17.00 – Præmieoverrækkelse ved klubhuset/Stævnekontoret

Den fulde oversigt over klubkampen kan ses her.

På vegne af

JSK – Morten Christensen, tlf. 2988 1254

NJSK – Sune Andersen, tlf. 2970 2587