Makke-Båd-Weekend

I weekenden lørdag den 27. og søndag den 28. oktober inviterer NJSK [Nordjysk Småbådsklub] til Makke-Båd-Weekend ved Agri College i Aalborg – arrangementet er GRATIS og åbent for ALLE interesserede!

Motoren tjekkes – Makke-Båd-Weekend 2017

Hele weekenden vil der være mulighed for at makke med sin båd, motor, trailer, svejse (også rustfri), lave pirke, jigs, forfang og andre småbådsrelaterede ting – alt sammen i en stor opvarmet hal. Desuden afholder NJSK VHF/SRC kursus samme sted i et tilstødende lokale i de to dage – læs mere om VHF/SRC kursus her.

Har du båden med, må du gerne lade båden stå i hallen fra lørdag til søndag, hvilket dog sker på eget ansvar! Der er alarmer i hallen og generelt i hele området omkring Agri.

Om søndagen afholdes der Marine- og udstyrs loppemarked. Ryd op i garagen, på lageret, i kælderen og kom og sælg dine effekter – ALT må sælges – så længe det blot er relateret til båd-, trailer-, fiske- og marineudstyr.

Arrangementet er GRATIS og åbent for ALLE, så kig endelig forbi, med eller uden båd, og hils på andre med samme interesse som dig. Er du blot nysgerrig for at se hvordan der makkes med både etc., så er du bestemt også mere end velkommen!

Tak til Agri – Jesper Chr. Hansen – for at NJSK kan låne de fine lokaler igen i år!

DATO OG TID:
Lørdag den 27. og søndag den 28. oktober – begge dage i tidsrummet kl. 08.00-16.00.

STED:
Agri College Nordjylland, Struervej 70, 9220 Aalborg.

TILMELDING:
Tilmelding er KUN nødvendig, hvis du kommer til GRATIS kaffe, rundstykker og kage om morgenen samt en lille en til ganen. Tilmelding til morgenmad skal ske via mail på njsk@njsk.dk – skriv antal personer og hvilken dag(e) der ønskes morgenmad. VHF Skolen v/Mogens Larsen er sponsor på GRATIS morgenmad og kaffe til alle!

Team Panik er ved at klargøre båden – Makke-Båd-Weekend 2017

PROGRAM:

Lørdag:
Kl. 08.00 – Makke-Båd-Weekend åbner
Kl. 08.00-09.00 – GRATIS kaffe, rundstykker og kage (*1)
Kl. 09.00-15.00 – Få opdateret din Garmin plotter, udluftet hele dit hydrauliske system samt gennemgang af VHF installation med SWR meter (*2)
Kl. 12.00-13.00 – Pølsevognen v/Palle Knudsen er åben
Kl. 16.00 – Tak for i dag

Søndag:
Kl. 08.00 – Makke-Båd-Weekend åbner
Kl. 08.00-09.00 – GRATIS kaffe, rundstykker og kage (*1)
Kl. 09.00-15.00 – Få opdateret din Garmin plotter, udluftet hele dit hydrauliske system samt gennemgang af VHF installation med SWR meter (*2)
Kl. 12.00-13.00 – Pølsevognen v/Palle Knudsen er åben
Kl. 12.00-15.00 – Marine- og udstyrs loppemarked (*3)
Kl. 12.00-15.00 – Prolan Danmark v/Niels Bilde (*4)
Kl. 16.00 – Tak for i dag

*1. Tilmelding er KUN nødvendig, hvis du kommer til GRATIS kaffe, rundstykker og kage om morgenen samt en lille en til ganen. Tilmelding til morgenmad skal ske via mail på njsk@njsk.dk – skriv antal personer og hvilken dag(e) der ønskes morgenmad. VHF Skolen v/Mogens Larsen er sponsor på GRATIS morgenmad til alle!

*2. Få opdateret din Garmin plotter kvit og frit. Du medbringer blot din plotter, så opdatere Sune Andersen den sammen med dig (strømkabler haves til alle modeller). Der vil også være mulighed for at se og trykke på en Garmin GPSmap 7410xsv og en Garmin GPSmap 922xs samt se hvordan du kan få det optimale ud af Garmin HomePort. Derudover er du naturligvis velkommen til at stille spørgsmål om Garmin Marineudstyr. Har du lyst, så er du velkommen i Garmin Marine Support [uofficiel] gruppen på Facebook.

Desuden har du mulighed for at få udluftet hele dit hydrauliske system. Det eneste der kræves er, at du i forvejen bruger SeaStar/BayStar olie (den klare olie), da det er det udlufteren kører med. Du kan også få gennemgået din VHF installation med SWR meter. Tak til Team Garmin 3 (Verner Rasmussen) for udlån af udlufter samt SWR meter!

*3. Ryd op i garagen, på lageret, i kælderen og kom og sælg dine effekter – ALT må sælges – så længe det blot er relateret til båd-, trailer-, fiske- og marineudstyr. ALLE er velkommen til at komme og sælge – standplads er gratis!

*4. Niels Bilde fra ProLan Danmark kigger forbi, og mon ikke han har et godt tilbud med! ProLan er et effektivt middel til beskyttelse af metaloverflader. ProLan indeholder lanolin, som er naturlig renset fedt fra fåreuld. Der er mange fordele ved at beskytte metaldele med ProLan. Det er en effektiv rustløsner, har fine smøreegenskaber, er modstandsdygtigt over for syre samt forhindrer vand og salt i at starte en korrosion. Det fordamper og udvaskes ikke. ProLan virker desuden både over og under vand.

Det er muligt at stoppe en allerede startet korrosion med ProLan. Lanolinen stopper ilttilførslen til materialet, hvilket resulterer i en brunlig overflade. Prolan fordamper ikke, og der skal over 170 bar for at vaske det af.

Palle Knudsen er klar i pølsevognen – Makke-Båd-Weekend 2017

Der kan købes kaffe, the, øl og vand – alt overskud går til kommende arrangementer i NJSK regi.

Husk: Det er GRATIS at være medlem af NJSK – vi har ingen kontingent o.l.! Du melder dig blot ind i vores Facebookgruppe her, så er du medlem på lige vilkår med alle andre. Alle er velkommen i NJSK, uanset hvilken landsdel man kommer fra! Har du ikke Facebook, så er du naturligvis stadigvæk velkommen til at deltage i vores arrangementer.

LÆS OGSÅ: VHF/SRC kursus i Nordjysk Småbådsklub

På vegne af NJSK [Nordjysk Småbådsklub]

Sune Andersen tlf. 2970 2587
E-mail: njsk@njsk.dk

NJSK Hjemmeside
NJSK Facebookside
NJSK Køb, Salg og Auktion
NJSK YouTube Kanal