NJSK Klubaften

Torsdag den 27. september er der igen klubaften fra kl. 18.30-22.00. Palle Knudsen er klar med pølsevognen kl. 18.30, og Jesper Chr. Hansen har kaffen klar på kanden! Som altid kan du makke med din båd, trailer, støbe pirke etc. etc. – eller bare kigge forbi til en kop kaffe, snak og hygge!

Palle Knudsen er klar med pølsevognen kl. 18.30

Som plaster på såret for den aflyste NJSK Fladfiske- og Makrelkonkurrence, som Knud valgte at blæse væk, så er der GRATIS kaffe (sponsoreret af Gevalia), kage og én øl eller vand til alle der kigger forbi – men hedder du Knud, så skal du betale….

Der vil også denne aften være mulighed for at få opdateret din Garmin plotter – strømkabler haves til alle modeller – så medbring blot din plotter.

Adressen er som altid: Agri College Aalborg, Struervej 70, 9220 Aalborg – ALLE er velkommen til at kigge forbi!

Husk: Det er GRATIS at være medlem af NJSK – vi har ingen kontingent o.l.! Du melder dig blot ind i vores Facebookgruppe her, så er du medlem på lige vilkår med alle andre. Alle er velkommen i NJSK, uanset hvilken landsdel man kommer fra! Har du ikke Facebook, så er du naturligvis stadigvæk velkommen til at deltage i vores arrangementer.

LÆS OGSÅ: VHF/SRC kursus i Nordjysk Småbådsklub

LÆS OGSÅ: Makke-Båd-Weekend i Nordjysk Småbådsklub

LÆS OGSÅ: Sponsorat og rabataftale

På vegne af NJSK [Nordjysk Småbådsklub]

Sune Andersen tlf. 2970 2587
E-mail: njsk@njsk.dk

NJSK Hjemmeside
NJSK Facebookside
NJSK Køb, Salg og Auktion
NJSK YouTube Kanal