NJSK klubaften ved Hjørring Jagt & Fritid

Nordjysk Småbådsklub afholder klubaften torsdag den 23.02. ved Hjørring Jagt & Fritid.

Hjørring Jagt & Fritid vil denne aften holde butikken åben samt være vært med øl, vand og kaffe, derudover kigger NJSK’s berømte pølsemand Palle Pøls (Palle Knudsen) forbi, og er klar i pølsevognen fra kl. 18.30, hvor der bl.a. er mulighed for at købe en ristet med det hele, hvis Palle husker løgene…

Har du brugt fiskegrej o.l. der skal sælges, så er du velkommen til at tage det med – der vil være borde og stole opstillet. Fokus denne aften vil være det sociale og fællesskabet, som jeg ved, at mange af jer savner! Så kom og vær med til at skabe en hyggelig aften i fællesskabets ånd, hvor der er mulighed for at danne nye relationer til andre “båd- og fisketosser”, eller give en fiskekrammer til dem du kender i forvejen.

Du kan besøge Hjørring Jagt & Fritid på deres hjemme side her.

TID & STED:
Torsdag den 23.02. fra kl. 18.30-22.00 ved Hjørring Jagt & Fritid, Frederikshavnsvej 76, 9800 Hjørring.

TILMELDING:
Der er ingen tilmelding, du tropper bare op med dit gode humør – ALLE er velkommen!

Læs også: Information om NJSK Havkonkurrence 2023.

Læs også: Bestilling af is-kort til Hirtshals.

Husk: Det er GRATIS at være medlem af NJSK – vi har ingen kontingent o.l.! Du melder dig blot ind i vores Facebookgruppe her, så er du medlem på lige vilkår med alle andre. Alle er velkommen i NJSK, uanset hvilken landsdel man kommer fra! Har du ikke Facebook, så er du naturligvis stadigvæk velkommen til at deltage i vores arrangementer.

På vegne af NJSK [Nordjysk Småbådsklub]

Sune Andersen tlf. 2970 2587
E-mail: njsk@njsk.dk

NJSK Hjemmeside
NJSK Facebookside
NJSK Køb, Salg og Auktion
NJSK YouTube Kanal